I de store byer er der mange, der har delebil. Her hos os på landet har vi i mange år haft delehund. Fra 2005 til sidste efterår hed delehunden Lady. Det var en blanding af en golden retriever og en labrador. Altså den bedste blanding, man kan tænke sig.

Vores ældste barnebarn havde en klasselærer, hvis hund fik seks hvalpe. Da hvalpene nærmede sig otte ugers alderen inviterede den kloge lærer sin klasse hjem for at se hvalpe. Tre af dem blev afsat på den konto. Sådan kom Lady til familien.

Lady

Lady var meget selskabelig. Når dens rigtige familie var taget på arbejde eller i skole, gik den over vejen til os. Først tjekkede den lige for en sikkerheds skyld madskålen. Der kunne være lidt rester til overs fra den foregående dags middag. Madspild kendte vi ikke hos os. Så kiggede den efter et menneske at følges med på en tur over markerne. Den havde aldrig snor på. Den bestemte selv, hvor den ville gå, men der skulle et menneske med! Den blev som regel til godt middag. Så begyndte der at komme folk hjem på gården, og så blev Lady rastløs og gik hjem igen. Vi havde vænnet os til det.

Var familien på ferie, kom Lady om morgenen og blev, til det var aften. Så ville den godt hjem at sove i sin egen gode kurv. Det fungerede helt upåklageligt.

I efteråret blev Lady syg og døde 13 år gammel. Det var en stor sorg for alle i nabolaget, hvor den gule hund havde været en daglig, kær gæst.

Molly

Lady blev behørigt begravet med sten og gode ord. Hvordan kunne tomrummet efter den udfyldes? Det blev pludselig meget nemmere at holde gulvet støvsuget og rent, og det var vi lige ved at vænne os til, da familien på gården i julen blev forøget med en otte uger gammel Berner Sennen hvalp, Molly. Kønnere dyr er ikke set. Den virker lærenem og villig, så hvad kan det ikke blive til?

Den er ikke stueren, så hver gang den vågner, bliver den slæbt udenfor. Den er ikke helt med på, hvad al den ståhej skal til for. Det er lidt koldt, synes den, så den søger hurtigt ind igen. Men den finder vel ud af, hvad det er, dens mennesker forventer af den.

Det varer ikke længe, før det igen bliver sjovt at gå tur.