Det er, hvad jeg for tiden provokerer mine elever og forældre med. *F* betyder fuck og er faktisk et sprog, jeg ikke går ind for, men lad det nu ligge. I sætningen "*F* det 12-tal" er der flere betydninger, som jeg i klummen vil prøve at beskrive. Holdningen er måske lidt på kanten, lidt voldsom, men jeg siger det for at skabe balance.

For det første har jeg har en stærk fornemmelse for, at 12-tallet er blevet målet i sig selv. Det er vigtigt at score 12. Vi bliver målt og vejet alene på karakteren. Det forlyder, at vi er bagud i forhold til andre lande, altså bagud på Pisa-undersøgelsen, den undersøgelse, der kun er målt på karakteren og ofte med en multiple choice-prøve/eksamen. Spørgsmålet er, om multiple choice er god nok til at måle intelligensen og kompetencerne hos unge. Det hele menneske.

En anden vinkel, jeg har på sætningen, er, at det er en provokation til de perfekte piger. De perfekte piger lever i en præstationskultur, som kan være stressende og skabe et stort pres, og de ikke tør at fejle. De har tidligt i skolegangen fokus på at score en høj karakter - et 12-tal. Bagsiden for at nå derhen kan være med frygtelige konsekvenser. Derfor ligger der en provokation i sætningen, hvor jeg prøver at vise det brede læringsbegreb, lærer de unge at turde at fejle, og at det absolut ikke skal være perfekt.

Værst af alt kan målet for 12-tallet være, at det er på bekostning af andre og på bekostning af de svage og være med til at skabe en egocentreret "mig"-kultur. En selvcentrering, hvor fællesskabet bliver skubbet til side.

Konsekvenserne for den forbandede præstationskultur bliver, at vi får unge mennesker, som ikke tør øve sig, ikke tør fejle. Alt skal være 1000 procent rigtigt, før man tør melde sig ind. Alle lurer på hinanden. Alle føler sig forkerte i forhold til de pragteksemplarer, der sætter standarden. Forventningspresset er enormt, og lavt selvværd er en folkesygdom. Psykologerne har lange desværre ventelister.

Balancen for mig er, at der skal være plads til at være menneske med de sunde værdier som tillid, tryghed og en forståelse for forpligtigende fællesskaber. Sat på spidsen kan man jo spørge sig selv, om man helst vil være sammen med en, der kun har 12-taller, eller en man kan stole på, et menneske, man har tillid til, eller hvem vil du helst ansætte? Okay, det er sat lidt på spidsen, men ...

Vi skal fremme kompetencer med de "bløde" værdier såsom samarbejde, glæde, at kunne tage ansvar i fællesskaber og være et ordentligt menneske. Det gør man ikke ved kun at have fokus på 12-taller. Det giver ubalance.

Desværre er det blevet vigtigere at bestå end at forstå. Derfor *F* det 12-tal!

Hvor svært kan det være, men tør du?